Danmarks Akkrediteringsinstitution
Danmarks Akkrediteringsinstitution har til formål at skabe et gennemsigtigt og sammenhængende uddannelsesmarked til gavn for både studerende, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked. Det sker gennem akkrediteringer af både uddannelsesinstitutioner og enkelte uddannelsesinstitutioner, hvor kvalitet og relevans er i fokus. I forbindelse med den nye akkrediteringslov, der trådte i kraft den 1. juli 2013, fik Danmarks Akkrediteringsinstitution sit nuværende navn. Samtidig blev institutionsakkrediteringer indført, og Danmarks Akkrediteringsinstitution blev faglig operatør på akkrediteringsopgaven knyttet til alle videregående uddannelsesinstitutioner. Tidligere havde institutionen kun akkrediteret universitetsuddannelser.
Både institutions- og uddannelsesakkrediteringer gennemføres af Danmarks Akkrediteringsinstitution i samarbejde med et panel af eksperter, der er nedsat så panelmedlemmernes profiler matcher den uddannelse eller institution, der skal akkrediteres. Forløbet munder ud i en akkrediteringsrapport, der indeholder en afdækning af kvalitet, kvalitetssikring og relevans på uddannelsen eller uddannelsesinstitutionen. Rapporten danner herefter beslutningsgrundlag for afgørelsen om akkreditering, der træffes af Akkrediteringsrådet som selvstændig enhed og beslutningsmyndighed.
Akkrediteringsrådet
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af udbud, uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Rådets afgørelser træffes på baggrund af en faglig helhedsvurdering og indstilling samt rapport udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitutions konsulenter.
Akkrediteringsrådet har ni medlemmer. Tilsammen har rådet en bred viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Derudover skal mindst et medlem have international erfaring med akkreditering.
Uddannelses- og forskningsministeren udpeger formanden og de resterende medlemmer med undtagelse af studenterrepræsentanterne. De udpeges i stedet efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og råd for videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Formanden og medlemmerne kan højest sidde i rådet i otte år fordelt på to udpegningsperioder. Studenterrepræsentanter kan dog højest sidde i rådet i to år fordelt på to udpegningsperioder.